Jeg bliver kimet ned af ivrige avissælgere for tiden. Jeg har mindst Ă©n i røret om ugen, ofte fra samme avis. Og de overgĂĄr hinanden i glimrende tilbud, og det er da overhovedet ikke noget problem, at jeg allerede har et abonnement pĂĄ en anden avis, der løber de næste tre mĂĄneder, for sĂĄ venter vi da bare med at sætte det nye abonnement i gang til om tre mĂĄneder. Hvis jeg bare lige vil betale for det nu, vel at mærke. Og hvis jeg fortryder, inden det gĂĄr i gang, sĂĄ afmelder jeg det da bare og fĂĄr pengene tilbage. SĂĄ kunne vi mĂĄske lige sĂĄ godt vente lidt og se tiden an, det ville da være nemmere, men nej, det gĂĄr ikke, for det gode tilbud, de ringer om, kan de jo altsĂĄ kun tilbyde mig lige her og nu, sĂĄ hvis jeg ikke har lyst til at lade en strĂĄlende handel gĂĄ min næse forbi …
Ja, man mĂĄ jo gĂĄ ud fra, at det virker at forsøge at sælge varen pĂĄ den mĂĄde. Som om der ikke var sket noget, siden TV-Shops storhedstid i 80′erne, hvor man skulle bestille det lækre knivsæt (hvor knivene aldrig ville miste deres skarphed) inden for en time, hvis man altsĂĄ ville have den smarte, lille agurkeskræller med gratis. Jeg lytter som regel lidt til sælgerne, lader dem fortælle lidt om deres produkt, svarer pĂĄ et par af deres spørgsmĂĄl, og opfører mig i det hele taget venligt. Jeg undrer mig godt nok en gang imellem over, hvorfor jeg ikke bare knalder røret pĂĄ. Men det interesserer mig faktisk at høre, om de skulle have nogle gode argumenter. For jeg er sĂĄdan set ikke afvisende. Sagen er imidlertid den – men det fortæller jeg dem ikke noget om – at jeg er gĂĄet over til noget helt andet: RSS. Hvis jeg sagde det, ville de jo vide, at løbet var kørt for dem og deres sympatiske, men noget gammeldags mĂĄde at formidle nyheder pĂĄ.
RSS er old news for mange, jeg ved det, men der er stadig en del mennesker, som ikke helt er klar over, hvad det er for noget, og hvad man skal bruge det til. RSS stĂĄr for Really Simple Syndication. Hvis man vil vide noget om teknikken bag RSS, kan man starte med at læse i fx Wikipedia. Det vigtigste er imidlertid i første omgang at forstĂĄ, hvordan RSS kan gøre hverdagen lettere – og sjovere – for en.
Med RSS kan jeg følge med i lige præcis de nyheder, der interesserer mig, fra lige præcis de medier, jeg foretrækker. Jeg kan med andre ord sortere i den syndflod af nyheder, der vælter ind over mig, og jeg kan sikre mig, at jeg ikke går glip af noget, bare fordi jeg ikke lige fik tjekket et bestemt medie en bestemt dag. Og hvordan går det så til? Med RSS abonnerer man på et såkaldt feed. Det kunne fx være Berlingskes feed om IT-nyheder, eller det kunne være den blog, jeg tilfældigvis er stødt på, og som skriver om lige præcis det niche-emne, jeg interesserer mig brændende for. Både de fleste større medier og alle blogs har nemlig et RSS-feed, som man uden videre kan melde sig til. Det er ligetil, og det koster ikke en krone.
Det eneste, det kræver, er, at man har en såkaldt reader. Det er et stykke software, som holder styr på alle ens feeds, og som gør en opmærksom på de nyheder, man mangler at læse. Man kan enten downloade (gratis) og installere en reader på sin computer (fx Feedreader), eller man kan benytte sig af en ekstern reader (fx Bloglines eller Google Reader). Jeg har selv brugt Feedreader i et stykke tid, men prøver lige nu den nye Google Reader af. Det er let at eksportere ens feeds til en ny reader, så det gør ikke så meget, hvor man begynder. Man kan nemlig altid skifte senere. Og ja, så er det bare om at komme i gang.
(Inspiration til indlæg: artikel i Computerworld af Mads Schjølin)
One Response to “Min nye bedste ven: RSS”
Please Wait
Leave a Reply